Emne: Kultur og samfund
Kalaallit Røde Korsiat
Søndag d. 27. marts 2022Hvad gør du, hvis du overværer et trafikuheld, eller hvis dit barn kommer slemt til skade?
Hvad gør du, hvis din ven eller kollega pludselig falder om med hjertestop?
Det skal 17 nye førstehjælpsinstruktører ud at vise efter at de har deltaget i et 80 timers kursus i Kalaallit Røde Korsiat
Kalaallit Røde Korsiat
Torsdag d. 10. marts 2022Kom så Grønland - Giv lidt og få meget tilbage. Her kan vi som et selvstændigt Grønland vise at vi også hjælper vores medmennesker i verden i nød, ved at vi allesammen giver et valgfrit beløb vil det til sammen blive et større beløb som kan hjælpe børn og voksne i Ukraine. For eksempel er 210 kroner nok til mad i en måned til et barn
Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem
Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 27. januar 2017Hvis dette ønske skal opfyldes, så skal vores undervisere i folkeskolen være i topkvalitet. I Demokraternes øjne er det på den baggrund en forudsætning for en bedre folkeskole, at vi samtidig får skabt en seminarieuddannelse, der skal være bredt anerkendt som en fagligt hård uddannelse, hvor de studerende bliver proppet med faglighed og undervisningsværktøjer.
Mala Høy Kuko, medlem af Landstinget for Atassut
Tirsdag d. 24. januar 2017Derudover så mener jeg, at landsstyret bør overveje om det kan have en afhjælpende effekt at lukke for salg af alkohol i Tasiilaq og dens bygder, samt få stablet det debatforum som der har været planer om længe, og ikke mindst en indsats mod de efterhånden udbredte selvmord og selvmordsforsøg der sker i hjemmene og hvordan man kan stoppe det.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. september 2016På Thule Air Base kan det blæse meget stærkt og vinden fører finkornet sand med sig. På få timer kan det slibe biler og overlevelseshytter helt ind til det blanke metal.
Sådan ser Rigsfællesskabet efterhånden også ud for et stigende antal mennesker i Danmark. Der er kun skelettet tilbage: love, regler og bindende aftaler
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”.
I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube.
En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold
Tilknyttede tekster:
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2015Tallene er for længst holdt op med at chokere os. Vi har vænnet os til volden. Det gør ikke indtryk, at politiet har registreret 2836 tilfælde af ”husspektakler” i 2014, heraf 410 hvor børn var til stede. Det resulterer ikke i demonstrationer eller en særlig national indsats. Sådan er det bare.
Svend L Larsen
Fredag d. 20. november 2015Det gør ondt at være grønlænder, og folk udefra ser os som nogen, der ikke kan tage vare på os selv. Jeg vil gerne være stolt af at være grønlænder, ikke kun på grund af turismens varemærke med uforstyrret natur, nordlys, isfjelde og andet, men også på grund af, at vi tager ansvar for os selv og overfor andre.
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 8. september 2015Men hvad er værst? At det nu dokumenteres af FN eller at vi har kendt til problemet i årevis uden for alvor at gøre noget ved det? Vi må blankt erkende, at vi har fejlet voldsomt på dette område
Martin Hilker, PR- og informationschef Nordatlantens Brygge
Lørdag d. 27. juni 2015Har man først engang beskuet Grønlands vidt forrevne Fjælde [...], set Nordlyset flamme på den mørke Nattehimmel, er man bjergtagen. Dets mægtige Natur lokker og kalder - alt i en raaber af Længsel
Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.
Klara Jakobsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Søndag d. 16. november 2014Jeg mener at mange grønlændere opfører sig som om, at de ikke har nogen ansvarlighed, og dermed er det blevet en grim vane bare at hente penge på socialkontoret. Jeg mener at det er på tide at ændre denne tankegang og give slip på den. Det er på tide at påtage sig et ansvar og blive til gavn for vort land.
Martha Lund Olsen, landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen
Torsdag d. 8. august 2013"Jeg har store forventninger til, at Justitsministeriet fremkommer med konstruktive forslag til, hvordan vi kan begrænse mængden af sager i kredsretten og styrke det kriminalpræventive arbejde", udtaler Martha Lund Olsen efter mødet.
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 4. februar 2013I stedet for at angribe en hel branche for at ”spekulere i udnyttelse af fremmed arbejdskraft” - og opfordre politikerne til ”rabiate bekæmpelsesmidler”, vil vi opfordre SIK til at samarbejde med alle relevante instanser om at mobilisere den arbejdskraft, der passer til de krav, som hotel- og restaurationsbranchen stiller i et moderne samfund.
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 4. oktober 2012Fiskeri med hundeslæde har gennem generationer været en god måde til at forsyne mange familier. Derfor er et total stop for fisker et hård slag for de fiskere der om vinteren fisker med hundeslæde
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 2. oktober 2012Jeg oplevede, at der var folk, der ringede til mig og bad mig om at tie stille, hvis jeg ikke kunne finde ud af at tale. Nogle, der bad mig om at holde min kæft, fordi jeg ødelagde det grønlandske sprog. Det kræver noget brede skuldre at fortsætte.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 16. juli 2012Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.
Tilknyttede tekster:
Charlotte Jeppesen
Fredag d. 29. juni 2012Studiet fandt, at indtaget af traditionel kost blandt voksne grønlændere stadig består af marine pattedyr som sæl, hval og hvalros, men at det kun er 21% af kosten, som er traditionel.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. juni 2012Vi har dårlige erfaringer med forskelsbehandling her i landet. Under fødestedskriteriet fik grønlandske ansatte mindre løn end danske. Det er en god og smuk tanke, at vi ikke vil gøre det samme overfor den fremmede arbejdskraft.
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. februar 2012IA har i en årrække arbejdet på at grønlandske filmproducere på lige fod med danske filmproducere kan søge om faglig støtte og midler fra Dansk Filminstitut. For at dette kan opnås er det sandsynligvis nødvendigt med en ændring i den danske filmlov således, at filmloven også omfatter grønlandske filmproducere.
Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne.
For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 8. marts 2011Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2010 5 anmeldelser i kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde 4. Og Grønland? Vi havde 66! Det vil sige i alt omkring 370 anmeldelser på blot ét år.
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 9. december 2010Selvstyret har ingen intentioner om at stoppe ordningen med en grønlandsk præst i Danmark, som varetager kirkelige opgaver for de grønlændere, der opholder sig i landet ufrivilligt.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 8. december 2010Fangst til eget forbrug har altid været en integreret del af vores kultur og selvforståelse. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor bør en kulturbærende aktivitet som fangst af nar- og hvidhvaler ikke være forbeholdt en bestemt defineret gruppe i samfundet.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 7. december 2010Når alt dettte er skrevet, så er det på sin plads at understrege, at støtten til parablyorganisationen tidligst kan blive realiseret i forbindelse med finansloven for 2012
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 6. december 2010Demokraterne kan sagtens forestille sig at give et tilskud på eksempelvis 2 millioner kroner til EPI, men det kommer så til betyde, at eksempelvis ICC får beskåret sit tilskud med det samme beløb.
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 18. november 2010De nævnte organisationer er alle private organisationer, der varetager rettighedsindehavernes interesser inden for en lang række kunst- og kulturområder.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 8. november 2010Overgangen til digitalt sendenet sker først og fremmest af tekniske årsager. Overgangen gør det muligt at udvide antallet af tv-kanaler fra 1 til 4. Ud over KNR vil seerne således fremover kunne se DR HD, DR K samt DR Ramasjang.
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Lørdag d. 25. september 2010Lovforslaget går netop ud på at fjerne det nuværende forbud mod folkehøjskolernes udbydelse af egentlig kompetencegivende undervisning. Der åbnes altså op for muligheder, som ikke eksisterer i dag.
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. august 2010Vi befinder os nu i nærheden af det område, som Grønlands selvstyre ønsker optaget på Verdensarvslisten under projekttitlen "Landbrug i Arktis i 1000 år". Det arbejde har pågået i nogen tid, for det har ikke været helt let. For som alle ved, at der utrolige forekomster af mineraler spredt over det meste af Sydgrønland, og da et Verdensarvsområde er uforeneligt med udvinding af mineraler, har det været nødvendigt at indgå kompromisser i afgrænsningen af det foreslåede Verdensarvsområde. Derudover har der været behov for, at lokalbefolkningen sikres erhvervsmuligheder fremover.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 6. august 2010Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Tirsdag d. 27. juli 2010Ønsker du nu, at jeg skal forstå dig således, at det oprindelige forslag skulle opfattes derhen, at skriftlige indlæg til Landstinget skal afleveres på såvel dansk som grønlandsk? Hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvad forskellen er på dit forslag og de nuværende procedurer.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 14. juli 2010Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 6. januar 2010Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 15. oktober 2009Det vil være naturligt, at der heri også indgår værkstedsfaciliteter for kunsthåndværkere og praktisk træning i traditionelle teknikker, eksempelvis indenfor fangstredskaber og skindbehandling.
Dette uddannelsestilbud vil blive søgt realiseret i samarbejde med kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører på kulturområdet.
Henrik Skydsbjerg
Fredag d. 29. november 2002Kun 14 procent af befolkningen kan acceptere en generel nedgang i samfundets økonomi som konsekvens af selvstændighed. Mens 67 procent mener, at selvstændighed først skal gennemføres, når det kan lade sig gøre uden at samfundets økonomi bliver forringet
Ole G. Jensen
Fredag d. 29. november 2002Derfor anvendes norsk som sprog i Sametinget i Karasjok, men der er naturligvis simultantolkning mellem de forskellige sprog og dialekter
Ole Aggo Markussen
Onsdag d. 27. november 2002Spørgsmålet gik på, hvad politikerne havde tænk sig at gøre ved det problem der siger, at omkring en halv milliard kroner florerer i samfundet på det område, at cirka halvdelen af den voksne befolkning har berøring med brug af enten Cannabis eller Hamp samt at et utal antal børn formentlig også har berøring med stofferne på den ene eller den anden måde
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. november 2002Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!
Lars Mosgaard
Fredag d. 22. november 2002Nu synes jeg, at det drejer sig om, at man vil begrænse den frie presses udfoldelsesmuligheder ved at belægge den med en kultur- og plicensur
Brita Poulsen
Lørdag d. 16. november 2002Så jeg håber, der bliver plads til dem igen i Grønland engang. Deres kærlighed og solidaritet med det smukke land kan kun være en ekstra ressource for fremtiden
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 15. november 2002Hvad er der egentlig i vejen med at være et to-sproget samfund. Der findes mange tosprogede samfund i verden, hvis vi ser bort fra Åland som gerne vil efterligne Grønland, så er det ikke et problem at man bruger to sprog i et samfund. Det mener jeg ej heller er et problem i Grønland, eller bør i hvert fald ikke være det
Lars Mosgaard
Torsdag d. 14. november 2002Det er ikke engang danskerne, sådan nogle som mig, der er de farlige, nej det er nogle helt andre, nemlig dem, som påstår de er grønlændere, og nu vil de have opmærksomhed på bekostning af landets rigtige befolkning
Arkalo Abelsen
Torsdag d. 14. november 2002Efter min mening er fremmedsprogede ikke et onde i Grønland, men en rigdom!
Elisabeth Ravn Johansen
Fredag d. 8. november 2002Stop for Guds skyld at sammenligne det grønlandske Landsting med det danske Folketing. Tag udgangspunkt i det nære samfund - det er alfa og omega for selvstændig fremgang
Ole Heinrich
Fredag d. 8. november 2002Og lad os få et mere nuanceret debat uden racistiske undertoner og leflen for visse grupper i samfundet! Det er da ikke et problem at vi nu har et landsting hvor alle taler og forstår grønlandsk!
Tanja Nielsen
Fredag d. 8. november 2002Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd
Olav Henriksen
Fredag d. 8. november 2002Man kan vel antage, at hvis den europæiske integration og forståelsen for fremmede kulturer udvikler sig i en positiv retning, så vil der blive fundet en fornuftig løsning, thi »ethvert medlem af Tinget har ret til at ytre sig fra Tingets talerstol«. Bliver det derimod de neurotiske nationalister i Dansk Folkeparti og omegn, der får afgørende indflydelse, kan man forvente en Enoksensk løsning. Og det ville være til stor skade for demokratiets udvikling
Cavit Guven
Kathrine Rosenkrands
Maria Dressler
Torsdag d. 7. november 2002Vi har lyst til at spørge: Er problemet og dets omfang ikke allerede synligt nok? ... Taler ventelister til døgninstitutioner på op mod 200 børn ikke for sig selv? Eller gadebilledet i Nuuks natteliv? Eller politiets døgnrapporter? Eller socialforvaltningens socialvagt rapporter? Eller avisernes artikler?
Carina Bøttger
Torsdag d. 7. november 2002Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Torsdag d. 7. november 2002MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet
Ole Heinrich
Torsdag d. 7. november 2002Fantasi er godt nok vigtigt - også i politik, men Per Berthelsens udtalelser er i hvert fald ikke i overensstemmelse med alles ... ønske om afpolarisering mellem befolkningsgrupperne!
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 4. november 2002Siumuts top (blev) udstillet, således at det nu må være indlysende for alle, at vi skal i gang med det vigtigste valg, som vort land nogensinde har været i - nemlig et valg, om flertallet i vort land siger ja til en åbenlys splittelse i samfundet - et ja til enten racisme eller til tolerance
Sermitsiaq
Fredag d. 1. november 2002Samfundet har investeret i deres opvækst og uddannelse, men har på grund af sproglige forskelle ikke høstet det fulde udbytte af 5.000 menneskers evner på mange forskellige niveauer. De passer deres arbejde, ofte i betroede stillinger, men ellers holder de kæft. Vi hører dem aldrig i samfundsdebatten, som skal udstikke fremtidens kurs. Dertil er de blevet dunket for mange gange i hovedet
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 1. november 2002Hvorfor ikke bare tage springet og spørge dem om de var friske på at agere »side 9« piger? Så kunne vi rigtig se om de nu er værd at stemme på ... Artiklen kunne så krydres med vigtige og relevante spørgsmål såsom »hvad er din yndlingsfarve?« eller »Er dine bryster ægte?«
Kurt Kristensen
Fredag d. 1. november 2002Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland
Anni Dahl
Tirsdag d. 29. oktober 2002I løbet af den seneste tid, er der kommet folk til landet, som tror på andet end det, vi selv tror på, og deres metoder til at få andre folk med i deres religionudøvelse er anderledes og mere spændende, og gribes med åbne arme af »svage« og folk, der prøver at finde deres egen identitet
Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os
Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes
Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Karna Jokumsen
Fredag d. 4. oktober 2002I henhold til Lov om Ligestillingsråd skal Rådet rådgive borgere og politikere såvel centralt som kommunalt ... Mener Landstinget politikere, at denne rådgivning ikke længere er nødvendig og hermed indskrænker den demokratiske proces i samfundet?
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. oktober 2002Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning
Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002Det er selvfølgeligt skuffende at de politikere som jeg selv med så stor entusiasme har kritiseret ikke selv har haft nogen indvendinger, eller har forsvaret deres politik og holdninger
Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?
Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?
André Guttesen
Fredag d. 27. september 2002Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge, og hvorfor ikke prioritere børnene, når de er sikret en tryg opvækst og fremtid, kan de sikkert få råd til at flotte sig og forære os en lufthavn som et tegn på deres taknemmelighed
Roland Thomsen
Fredag d. 27. september 2002Det er en grov tilsidesættelse »af hensynet til barnets tarv« at inddrage de familier, forældre som ikke formår at leve op til deres ansvar. At inddrage dem i den »hensigtsmæssige behandling«, som barnet har behov for, er som at lade ulven vogte får
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. september 2002Det er kreperligt, at et landsstyremedlem, der ikke forstår værdien af disse grundlæggende, demokratiske magtprincipper, får held til at bilde borgerne ind, at han har en plan, som alle støtter. Heldigvis lykkedes det kun ved at føre donorerne bag lyset og - ifølge fleres udsagn - udsætte dem for regulært plattenslageri
Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt
Birgitte Nathanielsen
Fredag d. 20. september 2002Det er efterhånden symptomatisk for tiltag i dette land - vi starter noget op, men så bliver det for besværligt, for krævende og koster penge - så må vi hellere lægge det i spækposen igen
Gladys Kreutzmann
Fredag d. 20. september 2002Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 20. september 2002Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner
Ole Dorph
Fredag d. 20. september 2002For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om ... Hvilke andre omkostninger, omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.
Anonym
Mandag d. 16. september 2002Især når situationen ender så sørgeligt, ville man ønske sig en bedre hjælp og information, så det kun er selve sygdommen og dødsfaldet man skal forholde sig til, og ikke alle mulige spørgsmål om hvorvidt der er råd til at bo på patienthotellet, om man har midler til at få mad, transport etc.
Bent Lundberg
Fredag d. 13. september 2002Hvis man er dansktalende i Grønland, skal man ikke forvente at have mulighed for at følge med i det politiske liv.
Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt.
Kaaliina Skifte
Fredag d. 13. september 2002Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner
Sten Pedersen
Fredag d. 13. september 2002Det er dybt demoraliserende, at landsstyremedlemmet hyler med de hunde, han er iblandt, og dagen efter i avisen tilsviner de selvsamme mennesker, der gør en stor indsats for at hjælpe de børn og unge, der har været udsat for endog meget traumatiske oplevelser
Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002Enhver kan indse, at hverken hjemmestyret eller kommunerne har mulighed for at rejse de midler, der skal til, såfremt vi skal etablere og drive de 175 - 200 døgninstitutionspladser, der ifølge Kanukokas undersøgelse er akut behov for at udvide det eksisterende antal døgninstitutionspladser med.
Sermitsiaq
Fredag d. 6. september 2002Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt ... Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen.
Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 6. september 2002Konsekvenserne af nedskæringerne vil være, at udviklingen af den grønlandske idræt sættes i stå. De mange frivillige ledere skal bruge endnu mere tid på at skaffe penge, og mange vil stå af fordi betingelserne simpelthen er for vanskelige.
Thimothæus Poulsen
Fredag d. 6. september 2002Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq
Tine Pars
Fredag d. 6. september 2002Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse
Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions
Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 30. august 2002Børnene er uden skyld i, at de er omsorgssvigtede eller misbrugte. Mange af disse børn har ventet i lang tid i deres hjemkommune på at få et ophold på en døgninstitution - ventet i usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe. Nu kan de samme børn - husk at børn både kan lytte, læse og forstå - vente på en eventuel deportation til et andet land
Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002Folkelige organisationer udspringer almindeligvis af græsrøddernes ildhu og engagement. ICC skylder endnu svar på, hvordan organisationens hidtidige topstyring kan forenes med fællesskab og folkelighed. Og med politisk bredde
Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Kurt Kristensen
Fredag d. 23. august 2002Landstinget har en inderlig ulyst til at diskutere de påtrængende problemer, som alle i Grønland kan konstatere ved blot at se ud af vinduet. I stedet ynder landstingsmedlemmerne at diskutere emner i timevis, som intet har med den grønlandske virkelighed at gøre
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. august 2002Hjemmestyret og kommunerne slås i øjeblikket indædt for at tørre ansvaret med omsorgssvigtede børn af på hinanden. Ungerne er blevet gidsler i en modbydelig sag om penge og ansvarsforflygtigelse
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 9. august 2002For 20 år siden var der ikke noget, der hed seksuelt misbrug af børn. Ikke noget, vi husker her på redaktionen. Men også dengang blev hundredvis, måske tusindvis af børn, kaldt hen til far, mor, onkel eller bedstefar og »vejledt« i, hvordan man behager de voksne. Dengang talte vi bare ikke om det. Eller vidste det ikke
Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 2. august 2002Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid
Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 26. juli 2002I 2001 indrapporterede de grønlandske myndigheder, at i alt fire pukkelhvaler blev fanget det år. Forrige sommer blev en pukkelhval åbenlyst beskudt med riffel i fjorden ud for Nuuk
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. juli 2002VI ER åbenbart ikke kommet længere end vore forfædre, før de slap jorden med forbenene og gik oprejst frem gennem udviklingen ... Det er beskæmmende, at det er muligt at trække sådanne paralleller uden at være fuld af løgn. Vort samfund vender i dag ryggen til de svage og lader dem gå til grunde
Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 24. juli 2002Der udmeldes jo om oprettelse af selvstyrefonde som den danske stat skulle bekoste - Er det realistisk politik eller rent ud sagt populistisk ideologi ? Skal vi tro på at Danmark og den danske befolkning på grund af vores "brune øjne" vil handle på denne fremgangsmåde?
Morten Milfeldt
Onsdag d. 24. juli 2002Glæd Jer over den store byggeaktivitet, der skete i Ilulissat i de år, der både gjorde byen stor og smuk ... og send en pæn tanke til Borsi hinsides ... for uden ham, havde byen ikke set ud, som den gør i dag
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. juli 2002DET ER EN uhyggelig tanke, at den ringe prioritering af behandlingen af børn og unge nok skyldes, at det netop er børn og unge, det handler om. De er endnu ikke vælgere
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 19. juli 2002Det er imponerende, at Grønland er i stand til at fremstille en tryksag af samme karat som Neriusaaq (Regnbuen), et dobbeltsproget tidsskrift for kultur og kunst. Redaktøren Roland Thomsen - AGs i sin tid skattede korrespondent i Østgrønland - skal have en velfortjent ros for det velskrevne og -redigerede tidsskrift
Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 19. juli 2002Når jeg "dernede" fra ytrer mig, har jeg selvfølgelig mine bevæggrunde. Jeg ser fortsat social nød i vores samfund, jeg ser stadigvæk opdeling af samfundet i A og B hold
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. juli 2002DET HANDLER om penge - mange penge. For olieselskaberne er Grønland ikke vigtigt som land. De ser på Grønland som et sted, hvor der muligvis kan pumpes millioner af dollars direkte op af undergrunden, men det betyder samtidig investeringer for millioner af kroner. Derfor er selskaberne også i deres gode ret til at vælge Grønland fra som mulig kilde for milliardindtægter
Allan Olsen
Onsdag d. 17. juli 2002Vi bør bevare et niveau af respekt i vores samfundsdebat, der kan være svær nok, når problemstillingerne kommer tæt på følelser. Uden denne respekt, kan vi ikke komme videre med debatten, der forplumres og ødelægges, uden at vi kommer en løsningsmodel eet skridt nærmere
Rune Broberg
Fredag d. 12. juli 2002At være en-sproget Grønlænder fra en bygd, er ikke en forhindring for at arbejde for den grønlandske befolkning, som politiker, men det er heller ikke nogen kvalifikation i sig selv
Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 11. juli 2002Jeg har også mine fordomme. Danskere er generelt kolonialistisk minded; se bare hvor de har ført os hen og se bare hvordan de kan tillade sig i Grønland, komme og kalde os dumme racister uden studie- og arbejdsmoral
Anda Nathansen
Tirsdag d. 9. juli 2002Og du taler om apartheid-tilstande i Grønland. Gud fri mig vel. Hvad vil du kalde det, når den danske stat og de ansvarlige politikere bevidst har laveresat grønlandske politifolk i forhold til tilkaldte? Med din tankegang, vil du helt sikkert betragte det som et overherredømmes ret
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 5. juli 2002Samtidig advarer Kleist dog: Hvis glorificeringen af "Nunarput" i den politiske debat tager overhånd, risikerer man at dele af den veluddannede ungdom får klaustrofobi. Og så er flybilletten måske ikke så langt væk
Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002Hvis det er med de forudsætninger, du sidder i Landstinget, og har tænkt dig at blive ved med at sidde i Landstinget, så synes jeg, at du skulle holde op med at sidde i Landstinget, og i stedet finde en børnehave, der vil ansætte dig som pædagog ...Det kan være, at børn i 0-6 års alderen vil synes, at du siger en masse rigtigt, og er mægtig klog
Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002Kort sagt, næste gang du opfordrer folk til at skide i en spand sammen med dig, så tag en lommeregner og regn lidt på tingene, før du lyver for folk
Naja Lyberth
Fredag d. 28. juni 2002Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen
Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 27. juni 2002Nuværende foreningsbestyrelse har formentlig den strategi som ved de forgangne bestyrelser, at man udviser den største tolerance og bare "æder kameler" bare for at være på god fod med forbundet, og i realiteten bare er et redskab for det forbund, som kæmper imod os, i stedet for at kæmpe med os om vores krav om ligeløn for samme arbejde
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. juni 2002Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag
Fie Hansen
Fredag d. 21. juni 2002Unge der bor på institution og er mellem 16 og 18 år skal efter takstcirkulæret have 42 kroner i lommepenge og tøjpenge om dagen. Det svarer til 1.260 kroner i en måned med 30 dage ...Til sammenligning får en ung hjemmeboende studerende for eksempel på GU 2.000 kroner om måneden.
Leslie Maymann Strellner
Fredag d. 21. juni 2002Ellers er det mit inderlige håb, at danskerne snart vågner op, og hurtigst muligt melder sig ud af rigsfællesskabet, idet vi danskere i dag ikke skylder Grønland noget som helst, og det gør vore børn og børnebørn heller ikke
Allan Olsen
Tirsdag d. 18. juni 2002Men, Elias Larsen, hvad stiller vi op med splidmagere som dig??
Sermitsiaq
Fredag d. 14. juni 2002Politikerne er ved at opbygge et samfund med den stærkes ret. De svage må affinde sig med deres skæbne. Der er ingen hjælp at hente
Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 14. juni 2002Børnekonventionens artikel 13 sikrer barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, blandt andet i form af kunst
Fatuma Ali
Fredag d. 14. juni 2002Under disse svære økonomiske vilkår er der faktisk en del institutioner, der laver et godt stykke arbejde, et arbejde vi som samfund kan være stolte af. Men man må spørge sig selv om problemet med budgetoverskridelserne i virkelighed ikke handler om, at budgetteringen var forkert fra start af
Irene Jeppson
Fredag d. 14. juni 2002»12-årig pige begår selvmord i Ilulissat«. »13-årig dreng fra Nuuk forsøger at begå selvmord ved at skyde sig i ansigtet«. Stærke overskrifter der får alarmklokkerne til at ringe hos mange, men ikke hos landsstyremedlem for Sundhed, Edward Geisler (Atassut)
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 14. juni 2002Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest
Ane Egede
Fredag d. 14. juni 2002Man viser dagligt i TV-avisen Pia Kjærsgårds had til fremmedarbejdere, jeg kan IKKE forstå, hvorfor du absolut vil have, at vi skal respektere danskere ...men økonomien er måske det vigtigste... for dig?
Agathe Storch
Fredag d. 14. juni 2002Det vil koste mange kommuner mange penge at samle lodsedlerne op fra naturen, for det er kommunalt ansatte, der samler skrald op fra naturen
Ole Rud
Fredag d. 14. juni 2002Vi håber ikke, at den er udtryk for Elias Larsens almindelige hukommelsesniveau. Og vi tror bestemt ikke på, at den er udtryk for hverken lemfældig omgang med faktuelle oplysninger eller et bevidst forsøg på at så splid mellem befolkningsgrupperne i Grønland. Det ville være upassende for en mand i hans fremtrædende position
Ivalo Geisler
Tirsdag d. 11. juni 2002Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 7. juni 2002De fleste af os har gjort det så godt, vi kan. Fejl har de fleste sikkert begået. Nogle af mine egne fejl har været store. Men den gode vilje har vi haft. Der er vel heller ingen af os danskere, der har nedkaldt ulykker over det grønlandske samfund i samme størrelsesorden som Lars Emil Johansen
Johan Lund Olsen
Fredag d. 7. juni 2002Jeg vil hér i dag på grundlovsdag i Ilulissat benytte lejligheden til, at sige nogle ord og samtidig præsentere for befolkningen nogle vitale og nye opsigtsvækkende oplysninger som til dato har været hemmeligholdt for den grønlandske befolkning
Jesper Birk Berger
Fredag d. 7. juni 2002Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.
Elias Larsen
Tirsdag d. 4. juni 2002Ja ... jeg glæder mig utroligt til den dag, hvor vi bliver selvstændige! Til den dag splidmagerne fjerner sig og rejser væk, også selv om der blandt dem findes brave folk, der med hele deres hjerte vil leve sammen med os her i landet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 31. maj 2002Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland.
Max Madsen
Tirsdag d. 28. maj 2002Der leves et liv hvor der ingen anden mening er, end at kunne få hverdagen til at fungere økonomisk udelukkende med øje for dagen i dag, uden de grundlæggende indsigts- og overvejelses muligheder vi rent faktisk har til rådighed
Atagu
Mandag d. 27. maj 2002Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles
Sermitsiaq
Fredag d. 24. maj 2002Siumut har udviklet sig til et usympatisk politisk broderskab, gennemsyret af pamperi og vennetjenester. Og uden politiske mål for en demokratisk udvikling af Grønland
Hasse Hedemand
Nuka Kleemann
Nuka Kleemann, Hasse Hedemand
Fredag d. 24. maj 2002Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: »vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden«. Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq
Knud Seblon
Fredag d. 17. maj 2002Der er blevet indført så mange forskellige musikformer og genrer fra andre kulturer her i Grønland, så hvorfor skal det være så svært at genindføre vores egen nordamerikanske kultur?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. maj 2002Alligevel er det vigtigt også på denne plads at fokusere på problemet, fordi den halv- og helracistiske debatform, der tilsyneladende bliver mere og mere legal, er i færd med at ødelægge den politiske debat
Hans Peter Mørch
Tirsdag d. 14. maj 2002På vegne af vore grønlandske landsmænd kan vi i Siumut Maniitsoq overhovedet ikke acceptere din handling, og vi betragter din adfærd som et udtryk for, at du betragter grønlændere som et dumt folk, der slet ikke er i stand til at styre deres land, fordi grønlændere er idioter efter din mening
Poul Petersen
Tirsdag d. 14. maj 2002I disse år, hvor vi taler meget om øget selvstyre eller helt løsrivelse fra Danmark, er det endog meget tankevækkende at se og høre vores politikere udtrykke sig gang på gang på denne forunderlige måde
Marie Fleischer
Tirsdag d. 14. maj 2002Man kan sammenligne Grønlands samfundsstruktur med Sovjetunionen efter revolutionen i 1917, hvor kommunisterne overtog magten i landet. Der »udrensede« Lenin sine modstandere for at pleje sine egne interesser. Så vidt jeg kan se er partiformanden for Siumut, Hans Enoksen igang med at pleje sine egne interesser.
Elias Larsen
Tirsdag d. 14. maj 2002Der blev fremsat mange nedladende bemærkninger fordi jeg er grønlænder, for eksempel råbte en af mine landsmænd offentligt blandt en mængde mennesker: »Du kan ikke klare opgaven - du kan bare træde tilbage«!
Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 10. maj 2002Under sådanne forhold skal man være i besiddelse af en veludviklet indbildningskraft, hvis man som en politiker skal kunne rejse sig op og frejdigt erklære, at Grønland er klar til selvstyre!
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. maj 2002For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok
Falé Hansen
Mandag d. 6. maj 2002I dag stoler jeg mere på ham der tager på fangst om morgenen. Han kommer ihvertfald hjem med noget!
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%
Egede Mathiassen
Fredag d. 3. maj 2002Mine erfaringer viser, at folk fra andre lande sagtens kan få en »Grønlandsk tankegang«, ligesom grønlændere også kan indlære andre folkeslags tankegange. Men det er ikke så ligetil som en vis direktør i »Den Danske Arbejdsgiverforening i Grønland« med pseudonymet »Sulisitsisut« giver udtryk for
Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?
Sermitsiaq
Fredag d. 3. maj 2002Da Hans Enoksen blev gået på klingen for at dokumentere det reelle problem i forbindelse med indhandlingen af isede rejer faldt han tilbage til et gammelt trick: - Det er danskernes skyld!
Søren Møller
Fredag d. 3. maj 2002Man kan ikke lade være med at undres over, hvor nemt det har været at pådutte politikerne. Gennem mange år, hvor vi har levet af fangstdyr i Grønland, har vi prioriteret ikke at overudnytte fangstdyrene. Når den tilladte fangstperiode slutter, stopper vi fangsten, og under fangstperioden fanger vi kun den mængde vi kan udnytte, hvilket enhver, fritidsjægerne og erhvervsfangerne er klar over
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 3. maj 2002Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 28. april 2002Enkelte medlemmer af Landstingets udvalg ter sig, som om Friskolen er en forbrydelse
Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001
Agnethe Davidsen
Torsdag d. 25. april 2002Som byens borgmester vil jeg ikke være med til at nægte mange velkvalificerede og videbegærlige unge, som er født og opvokset i Nuuk, ansættelse blot med henvisning til, at de ikke er dobbeltsprogede
Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 25. april 2002Men en sådan skrækkampagne ville uden tvivl være fuldstændig virkningsløs. Spiritusmisbruget ville gå sin vante gang, og det er tvivlsomt, om man i Grønland lærer at omgås spiritus med måde i de kommende 50 år
Sermitsiaq
Torsdag d. 25. april 2002I debatten er vi nu nået så langt, at de gamle håndværksmestre, som har levet det meste af deres liv her i landet, og som er i fuld gang med et generationsskifte, bliver kritiseret for at være danskere. Deres virksomheder bliver ikke betragtet som grønlandske, selv om de er en integreret del af samfundet, selv om de overholder grønlandsk lovgivning, og selv om de har ansat grønlandske medarbejdere. Og hvad med deres grønlandske børn, som overtager virksomhederne?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. april 2002Heller ikke i år sker der noget særligt i ugens løb. Forebyggelsesrådet Paarisa har opfordret sine konsulenter til at finde på noget og vil stille 5.000 kroner til rådighed for hver afdeling. Men kun få har reflekteret. Temaet i år er alkoholdemens
Rosa Marie Fleischer
Torsdag d. 25. april 2002Der er efterhånden mange grønlændere, som måske har højere uddannelser end jer, og som sagtens kan udnyttes som arbejdsgivere. Men på grund af »kammerateriet« fra jeres side bliver de ignoreret og udkonkurreret. I stedet for at kritisere politikerne for kammerateri bør I »nedrive kammerateriet blandt jer«
Atagu
Tirsdag d. 23. april 2002Fordrukken, hjemløs eller prostitueret. Det er etiketter, som grønlændere ofte har fået klistret på sig ... Men en ny undersøgelse konkluderer, at grønlænderne i modsætning til mange andre minoriteter er godt integreret.
Lise Lennert
Fredag d. 19. april 2002Det er glædeligt at konstatere, at udvalgsformanden udtaler, at kommunen også har sin del af ansvaret for, hvad der foregår i skolerne. Landstinget fastlægger de overordnede rammer, og kommunerne har ansvaret for, hvordan rammerne fyldes ud
Marianne Arnfjord
Thomas Stensgaard
Fredag d. 19. april 2002Vores første reaktion var forundring. ...For det første over tidspunktet. Bjarne arbejdede hos os fra marts til september 1996, så hvorfor skriver han først nu i 2002? ...For det andet så mindes vi faktisk ikke, at Bjarne ytrede sig på den måde, da han var hos os
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Fredag d. 12. april 2002Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne vil kunne nå at give vore børn og unge tilstrækkelige færdigheder og kundskaber, når man forkorter den samlede undervisningstid med godt og vel 400 lektioner i løbet af et normalt skoleforløb
Bjarne Hansen
Fredag d. 12. april 2002Overalt støder man på danskere, der med stor forkærlighed for sig selv taler om, hvor meget de gør og især vil gøre for grønlænderne. Hvor betydningsfulde de er for det grønlandske samfund, og hvor meget de gerne vil lave om på, så alt kan blive meget bedre til grønlændernes store fordel
Naja Lyberth
Fredag d. 12. april 2002Alene selvmordstallet, de mange selvmordsforsøg, antallet af politianmeldelser på grund af seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og det store behov for specialundervisningstilbud til elever med indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder på skolerne på grund af følelsesmæssige vanskeligheder, vidner om, hvor stor omsorgssvigten er i Grønland
Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 5. april 2002Vi lader ungerne undervise i brusekabiner og depotrum og i faldefærdige skoler rundt om i landet i et skolesystem, der ressourcemæssigt og resultatmæssigt slet, slet ikke kan følge med.
Lars Mosgaard
Tirsdag d. 2. april 2002Jeg synes, at IA, som jeg ellers respekterer, skal finde andre toner, når de omtaler det demokrati, som også de - som os andre - må underordne sig
Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 27. marts 2002Erfaringer fra andre lande viser, at forsoningsprocessen får den meste helende effekt, hvis offer og krænker mødes. Hovedformålet er ikke at tage stilling til spørgsmålet om skyld. Et forsoningsmøde har gjort det lettere at lære af hændelsen, så overgrebene ikke gentages.
Per Harry Hansen
Tirsdag d. 26. marts 2002På lægekliniken hver dag mindst én, der havde fået bank. Hver uge mindst én knivskadet. Hver måned mindst én skudskadet. Det var fint at se grønlandsk ud og tale grønlandsk. Det var meget uheldigt at se grønlandsk ud og ikke kunne tale grønlandsk.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. marts 2002250 BØRN, der bør på døgninstitution og kommer på en venteliste, der er så lang, at de ikke mere er børn, når det bliver deres tur.
Irene Jeppson
Lørdag d. 23. marts 2002På vej mod Rock Cafeén så vi to politibiler komme kørende lige så stille. De kørte forbi forsamlingshuset. Der var flere unge der råbte til dem, at de skulle stoppe, men de kørte blot videre.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. marts 2002Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. marts 2002Det ved de unge. Det er dem, der rejser ud og møder verdens mangfoldighed. Det er dem, der prøver kræfter med hinanden og slås for sig selv og nationen, men det er også dem, der knytter venskaberne ved store stævner som Arctic Winter Games.
Carla Lynge
Fredag d. 22. marts 2002Der har været boligmangel i flere år i mange byer, men vupti - så står der en stor flot hal i Nuuk til mange penge. Den kan vel bruges som et herberg eller aktivitetscenter efter Arctic Winter Games til de mange hjemløse!
Rune Broberg
Fredag d. 22. marts 2002Hvad bliver det næste? Dem, der er af blandet ægteskab og dermed kun er halvt grønlandske, må måske gerne sige deres mening, men de må ikke sige den så højt som dig, og de skal helst bukke hovedet, når de siger den i 100 procent grønlænderes selskab, fordi de kun er halvblods.
Peter Holm
Fredag d. 22. marts 2002Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 22. marts 2002Du skriver også i dit indlæg, at vi skal give uddannede grønlændere ordentlige boligforhold. Det er så nemt at sige, og jeg er ikke i tvivl om, at Jens Lyberth gerne vil opfylde dette behov, men det er svært i dag, for de tilkaldte står i forreste række og får de bedste boliger.
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.
Karen Langgård
Fredag d. 22. marts 2002Og netop fordi grønlandiseringspolitikken har som mål at skabe et grønlandsksproget Grønland, så kan man arbejde frem mod, at dansk forsvinder.
Sara T. Nedergaard
Fredag d. 15. marts 2002Og til dig, fru borgmester Davidsen: hvori består det »spændende« i hr. Lyberths forslag? - Hvis du er citeret korrekt skulle du tage at hoppe ned fra den pind, hvor du sidder.
Jørgen Boassen
Fredag d. 15. marts 2002Det er på tide, at de skal høre os og respektere os. Det er vores land. Og hvis de ikke kan lide tanken om, at vi bliver selvstændige, taler grønlandsk og gør dette land lettere for os, kan de bare rejse hjem.
Heidi M. Davidsen
Fredag d. 15. marts 2002Desværre er det en realitet, at stadig mange forældre overlader »opdragelsen« til skolen og det offentlige system. Og det er for det meste disse børn, som skaber problemer for andre børn med (hvad skal man sige) »et problemfrit hjem«!
F. Hansen
Mandag d. 11. marts 2002Man laver et eller andet der kaldes - sprognævn - der praktisk talt er skræmt af udviklingen. Jeg må sige at jeg kan læse den gamle skrivemåde. Man græmmes over f.eks. det offentliges hjemmesider.
Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002I Nuuk med en befolkning på godt 14.000, har man for et par år siden fået kulturhuset Katuaq. Man har Nuuk sportshal, hoteller er skudt op med bl.a konferencemuligheder, og i 2003 skulle en ny svømmehal også stå parat
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 8. marts 2002Alle disse voldsmagere, der vil stå forrest i køen, forpester vor verden. Men hvor fristende det end er, løser vi ingen problemer ved at stikke dem én. Vi må holde hænderne i lommen og snakke os til rette.
Troels Romby Larsen
Fredag d. 8. marts 2002Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.
Johannes Kyed
Fredag d. 8. marts 2002Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?
Sermitsiaq
Fredag d. 1. marts 2002Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen
Naja A. Lund
Fredag d. 1. marts 2002Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene
Peter Holm
Fredag d. 1. marts 2002PS.: Jeg så forleden et læserbrev i Jyllandsposten, hvor en læser spørger, om der på Grønland er ved at udvikle sig en Zimbabwesering med Lars Emil som ny Mugabe - denne læser kender nok ikke Jens Lyberth.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er
Lars Attrup
Torsdag d. 21. februar 2002»Endelig har jeg anklaget den lokale politiker Lars Emil Johansen for at rage en overordentlig lukrativ kontrakt til sig, da han blev ansat i Royal Greenland. Samtidig fornemmer jeg, at Siumut gerne vil have danskerne ud af bestyrelsen, så der bliver plads til flere veltjente venner,« siger Uffe Ellemann-Jensen
Max Madsen
Tirsdag d. 19. februar 2002For mig at se er det kun på baggrund af de respektive politikere og deres respektive eksperters manglende formåen, der gør at de vil skabe resultater blot for resultaternes skyld ...Jeg er bange for, at det kan komme til at gå som det gjorde med lufthavnen omkring Thule.
Niels-Jørn Jakobsen
Tirsdag d. 19. februar 2002Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 19. februar 2002Det eneste, jeg eftersøger i denne sag er åbenhed, og det burde AG hjælpe mig med. Det kan ikke være rigtigt, at AG skal forholde sig så ukritisk i spørgsmålet og indtage rollen som forsvarer i sagen, fordi der er en ansat, der er tæt på en af hovedpersonerne
Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 15. februar 2002Det er dybt frustrerende for os borgere i Grønland, der er mere eller mindre direkte involveret i Puisi-skandalen som aktionærer, at vi har måttet opleve et lignende forløb, hvor en Mr. X muligvis kan have givet en vis advokat ordre om først at aflevere Puisi-redegørelsen den dag, hvor den kriminalretlige forældelsesfrist trådte i kraft!
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. februar 2002Og det virker da overvældende, at Lars Emil Johansen - efter nogle års forgæves søgen efter en topstilling i dansk (eller til nød grønlandsk) erhvervsliv - i slutningen af 1997 forlod posten som landsstyreformand og repræsentant for Royal Greenlands ejere og blev ansat i en nyoprettet stilling som vicekoncernchef
Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund
Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 3. februar 2002Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland
Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner
Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...
Stephen Hakesberg
Fredag d. 1. februar 2002Forslaget om at oplysningskampagner skulle være vejen frem, giver ikke mening - især ikke hvis som Ole Dorph er inde på først giver resultat om mange år - det kan vi jo ikke tillade. Oplysningskampagner er i følge mange dokumenterede undersøgelser spild af tid og penge - de virker simpelthen ikke
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. januar 2002Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 25. januar 2002Lad os bare give gyldne håndtryk, men skal vi ikke nøjes med at give det til dem, der fortjener det. Det vil sige dem, der opnår positive resultater, og ikke dem, der er i gang med at køre vores samfund i sænk
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier
Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er
Marianne Petersen
Lørdag d. 19. januar 2002Alle kan ikke blive studenter, det er ikke alle, der klarer sig lige godt i folkeskolen. Samfundet har mange opgaver, der skal klares af nogen, opgaver der ikke kræver studentereksamen eller kundskaber i engelsk. Det er ikke kun veluddannede, samfundet har brug for
Avgo Poulsen
Karl Asser Møller
Lørdag d. 19. januar 2002Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog
Arnat Partiiat
Tine Pars
Fredag d. 14. december 2001Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 og op til 2001 har 1168 mennesker begået selvmord i Grønland
Kiista Kiiki P. Isaksen
Tirsdag d. 11. december 2001Vi forældre, bærer den største del af ansvaret. Lad os arbejde sammen med ildhu for vore børns interesser og lærdom i opvæksten, lad os bidrage i fællesskab til vore børns selvværdsfølelse
Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for
Lise Lennert
Torsdag d. 29. november 2001Dine synspunkter omkring vort sprogs samfundsmæssige, sociale og kulturelle betydning er værdifulde at fastholde i det samlede sprogplanlægningsarbejde. Dine synspunkter er meget samstemmende med landsstyrets uddannelsespolitiske målsætninger
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. november 2001Du blander ... undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst
Tina Olsvig Olsen
Torsdag d. 15. november 2001Nivi Strunz
Lise Lennert
Fredag d. 2. november 2001Det, som vi kan føle, er ikke så meget, at den unge generation grønlændere har problemer med dansk, som at de danskere, der er her, har problemer med grønlandsk
John B Hansen
Torsdag d. 4. oktober 2001For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over
Keld Hansen
Fredag d. 28. september 2001Dér kan man stadig trods brug af joller og skydevåben opleve mænd med løftede harpun, fangere der kryber hen over isen bag deres skydesejl, og kvinder med den traditionelle ulo i hånden i færd med at flænse sæler i strandkanten
Lars Mosgaard
Torsdag d. 27. september 2001Vi må gå ud fra, at der er tale om et omfattende og skadeligt problem, og at der er bevislige grunde og konkrete eksempler på det, der kaldes kammerateri, ellers er der vel ingen god grund til alt postyret? Eller er der blot tale om blålys og utroværdighed i Siumuts bagland?
Kjeld Hansen
Tirsdag d. 25. september 2001Det kan ærgre mig lidt, at du ikke havde læst min bog »Farvel til Grønlands natur«, før du skrev dit indlæg. Bogen rummer nemlig al den dokumentation, du efterlyser, - og meget mere til
Sermitsiaq
Fredag d. 14. september 2001At mennesker føler sig presset ud i disse ekstreme situationer, skyldes i høj grad den skæve verdensorden, som bliver tydeligere og tydeligere, og som mest markant udspiller sig i forholdet mellem israelere og palæstinensere
Gunnar Pallisgaard
Fredag d. 14. september 2001På hospitalet, hvor jeg er ansat, diagnosticerer vi nye tilfælde af lungekræft flere gange om ugen, og patienterne bliver yngre og yngre. I denne uge var lungekræften kommet til en 39 årig ung mand
Richardt Leonhardt
Fredag d. 14. september 2001Jeg kan kun se det som udtryk for, at forældrene er ligeglade med skolen, lærerne og ledelsen, der i det daglige prøver at gøre et godt stykke arbejde. Og det er et problem, der overskygger eventuelle problemer i forbindelse med integration, da det vedrører alle elever
Jakku Andreasen
Torsdag d. 13. september 2001Når en far slår sin samlever/ ægtefælle tænker han måske, at det kun er hans samlever/ægtefæller, han slår på. Men det er ikke rigtigt, for det går også hårdt ud over børnene
Torben Alne
Tirsdag d. 11. september 2001Det er ...ikke ualmindeligt, at man putter 5-8 børn og 2 lærere ind i et rum på 12-15 kvadratmeter, som alligevel ikke kan bruges til andet
Hans L. Larsen
Torsdag d. 6. september 2001Importér aldrig syge kyllinger, som har kostet menneskeliv i Danmark!
Hanne B. Johansen
Tirsdag d. 4. september 2001Det er vist første gang jeg er blevet dybt frustreret over at modtage penge ...
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. august 2001Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som »Barnet i Centrum«, når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned
Werner Pelman
Torsdag d. 30. august 2001Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!
Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier
Anda Poulsen
Torsdag d. 26. juli 2001Efter mine erfaringer som socialarbejder mener jeg, at man i forhold til i dag mere kan benytte det grønlandske sprog skriftligt og mundtligt i arbejdet. Ligeledes i hjemmestyrets og kommunernes sociale forvaltninger kan man bruge det grønlandske sprog mere, hvis de grønlandske medarbejdere har det fornødne mod til at bruge deres eget sprog
Ricard Petersen
Torsdag d. 19. juli 2001Efter Rusland, der har rekorden i at være en legeplads for nukleare systemer, får I andenpladsen for at lege med landets økonomi gennem en sløset forvaltning for befolkningen! Endvidere får I guld for med anvendelse af diskrimination at blive ved med at hjælpe og ansætte jeres kammerater, der burde være fyret for længst!
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. juli 2001NuKa A/S erkender, at der stadig er kød på lager fra sidste år, både rensdyr fra renbruget i Sydgrønland og lam fra sidste års slagtninger. Hvor meget, vil selskabet ikke ud med, men kilder siger til AG, at salget har været en katastrofe, og at lagerbeholdningen er alarmerende stor
Niels P. Broberg
Torsdag d. 28. juni 2001Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om »Den gode skole«
Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om
Anne-Birthe Hove
Fredag d. 15. juni 2001Vi tror imidlertid, at billedkunsten trives bedst under vilkår, hvor de enkelte kunstnere og grupper af kunstnere sikres mulighed for gennem deres kunst og menneskelige overskud at engagere sig i samfundet. I den situation vil nogle af dem givetvis finde sammen med Grønlands erhvervsliv - på lige fod
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. maj 2001100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset
Jørgen Chemnitz
Fredag d. 6. april 2001Specielt tidligere politikere (ja, hvis bare de også havde vist, hvad det betyder at være politiker) er jo de værste eksempler på dyrkelsen af denne »sportsgren«: at være »ven« med de gamle kammerater, så eksistensen kan bibeholdes
Jens Peter Aabyen
Tirsdag d. 3. april 2001For det første var dommerne knapt færdige med voteringen, før byens børn begyndte at klatre rundt på skulpturerne, alt imens forældrene stod passivt og så til. Dette resulterede i, at flere af skulpturerne var beskadiget allerede før vinderne var udråbt
Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau
Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.
EVU 4
Torsdag d. 8. marts 2001I vores klasse kender halvdelen af os nogen, der er blevet misbrugt som barn. Er det normalt? Skal det virkelig være sådan?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. marts 2001Dystre »perler« på en endeløs snor med talrige lignende dødsfald, som for de flestes vedkommende har afsæt i sociale vanskeligheder og alkoholmisbrug
Lise Lennert
Fredag d. 23. februar 2001Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab
Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. februar 2001Der sker for tiden et braindrain fra Grønland, som p.g.a. det fatalt lave uddannelsesniveau jo ikke erstattes af grønlændere. Det må være dobbeltironisk for de politiske beslutningstagere at se, at flere af de veluddannede, som søger væk, er grønlændere, folk i blandede ægteskaber og andre, som ellers er stærkt forankrede i det grønlandske samfund
Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. februar 2001I Grønland taler man om "rigtige", og dermed også om "forkerte" grønlændere. Og en af de afgørende faktorer i denne sammenhæng, er sproget. Dette bekræftes af flere af vore dansksprogede deltagere, der refererer til, at de ikke accepteres som "rigtige grønlændere", idet de ikke taler sproget
Pîtánguaq Møller
Tirsdag d. 6. februar 2001Som jeg forstår det, drejer det sig om børn, der er blevet forsømt på grund af alkoholmisbrug, hvilket landsstyremedlemmet allerede har gjort rede for i sin udtalelse. Jeg er sikker på, at det ikke kun finder sted i Ittoqqortoormiit, men i hele landet, ja, der findes endog mange børn, der forsømmes af den ene eller anden grund i hele verden. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet: Hvor er børnenes rettigheder?
Evald Brønlund
Torsdag d. 1. februar 2001Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen
Frank Nielsen
Torsdag d. 1. februar 2001Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler
Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. januar 2001...som situationen er i øjeblikket har vi hårdt brug for den tilkaldte arbejdskraft. Vi kan ikke klare os uden, det er et faktum. Det er et eftertragtet job - at komme til Grønland og arbejde i den offentlige sektor efter endt uddannelse. Det er dygtige folk som kommer op. Uddannede folk.
Jens Lyberth
Fredag d. 5. januar 2001Det er muligt at organisere rejser for familier med børn. Giv frihed med løn i tre måneder, og mulighed for ansøgning af et legat til rejse og ophold. ... Her må kommunerne og Landstinget sammen med de offentlige selskaber med overskud deltage i oprettelsen af en fond som kan ansøges.
Johannes Kyed
Torsdag d. 28. december 2000Vi er ikke en »del« af Danmark. Det er hverken fysisk (geografisk set) eller mentalt muligt. Ud over nogle menneskelige og følelsesmæssige bånd så har vi et afhængighedsforhold til Danmark. Et forhold der indtil videre er bundet på dialoger og aftaler, som kun de færreste har indsigt i, men med konsekvenser, de fleste dog har stiftet bekendtskab med.
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. december 2000Men der er intet til hinder for, at den eftertragtede selvstændighed og uafhængighed af Danmark kan blive til virkelighed, om det skal være i morgen. Man skal bare dreje udviklingen i en anden retning og sigte på en løsning, der bygger på grønlandske præmisser. Alting kan jo løses politisk
Agnethe Davidsen
Jonathan Motzfeldt
Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 15. december 2000Det skal i denne sammenhæng siges, at der skal gøres en forstærket indsats for, at mennesker udefra, der bosætter sig i vort land, og som hermed bliver vore naboer, hurtigere kan integreres i samfundet, specielt med hensyn til sproget
Sermitsiaq
Fredag d. 15. december 2000Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidigt i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsede rettigheder,« lyder det fra formanden for Siumuts største lokalafdeling
Jens Lyberth
Fredag d. 15. december 2000Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. december 2000190 studerende har deltaget i undersøgelsen af sprogbrug og holdninger blandt grønlandske studerende. Langt de fleste behersker ikke grønlandsk på modersmålsniveau og over halvdelen føler sig diskrimineret med alt lige fra mobning i skolen, chikanerende tilråb på gaden til en politisk modvilje mod dem. 71 procent har i varierende grad oplevet nedtrykthed over ikke at beherske sproget tilstrækkeligt
Lars Sørensen
Tirsdag d. 12. december 2000Derfor bør et folkeslag, der forbereder sig til selvstyre, også prioritere formidlingen af den særlige identitets- og selvværdsfølelse, således at hele befolkningen kan sætte pris på dette og have det inderst inde
Sermitsiaq
Fredag d. 8. december 2000Et problem, der har ført de europæiske Socialdemokratier - og nu også grønlandske Siumut - ud i en vanvittig populisme, hvor der bruges flere kræfter på at gøre livet surt for etniske mindretal og marginaliserede befolkningsgrupper end på at løse de reelle politiske problemer i samfundet
Forældregruppen til handicappede børn og unge
Torsdag d. 23. november 2000Vi savnede virkelig Landstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, han stod "bare" oppe i vinduet og så ned på os. Det er ellers hans direktorat som er "første" instans i forbindelse med at man får et handicappede barn eller bliver handicappet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. november 2000Det er så let at sige en masse rigtige ting om det her. Det er nemt at formane både børn, forældre og lærere. Ingen kan argumentere imod en moralsk opsang om mobning af handicappede. Alligevel er den der, denne ekstra ondskabsfulde mobning, der jo er rettet imod særligt sårbare medborgere
Anne-Marie Petersen
Fredag d. 6. oktober 2000Der er nu lagt en litteraturliste om grønlandsk- og inuit kultur ud på Internettet ... Listen indeholder ca. 3000 titler på fagbøger og tidsskriftartikler
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 4. oktober 2000Det er gammeldags dyder vi her snakker om: hæderlighed, troværdighed og ubestikkelighed i det videnskabelige arbejde. Så lad os kalde det en mellemskoleeksamen, som Grønlands statistik her har været oppe til
Grønlands Statistik
Onsdag d. 4. oktober 2000Grønlands Statistik foretaget en revision af det foreliggende datagrundlag samt indhentet konstruktive kommentarer fra KNI ...
Josef Petersen
Tirsdag d. 3. oktober 2000Jeg vil som et eksempel nævne, at jeg i dag måtte betale et gebyr på 15 kroner for at kunne indsætte min søns fødselsdagsgaver på hans opsparingskonto
Fie Hansen
Tirsdag d. 12. september 2000Unge mennesker med en lille smule »drive« kan gå alle mulige andre steder hen og få langt mere i løn. Videokiosker, Katuaq, ja alle butikker tilbyder mere end SIKs mindsteløn, som institutionerne er henvist til at »lokke« med
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. juli 2000Den præventive effekt af højere straffe kan måske i mellemtiden trænge gennem spiritustågerne hos potentielle krænkere og redde nogle mindreårige
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juli 2000Er Pilersuisoq for dyre med varerne? - Og især: Hvor meget dyrere er Pilersuisoq end Pisiffik?
Holger Simonsen
Fredag d. 30. juni 2000Hvis du forlanger, at et voldsoffer skal forstå en sammenklappet lunge, smadret kæbeparti og en eventuel hjerneskade som andet end netop en alvorlig krænkelse og forbrydelse, forlanger du en ganske urimelig »super« forståelse
Fatuma Ali
Fredag d. 23. juni 2000Hvis voldscirklen skal brydes, er det en samfundsopgave at give de voldsramte familier en hånd, samtidig med at vi behandler dem som voksne ved at kræve/forvente noget af dem
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. juni 2000Direktoratet er vidende om, at fire kommuner i landet overtræder konventionen om børns rettigheder
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. juni 2000Situationen med de børn, der er så omsorgssvigtede, at de burde have været fjernet fra deres hjem for længe siden, er ikke pludselig opstået fra den ene dag til den anden. De har blot været fortiet. Man har af hensyn til økonomien lukket øjne og ører
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. juni 2000En fremsynet politiks møde med finansloven er som at sejle ind i et isfjeld. Når politikerne opdager, at det koster penge at løse problemer, slår de bak. Alene tanken om at skulle spare på allerede eksisterende omkostninger eller ligefrem sætte skatten i vejret, er nok til at opgive den fremsynede politik, og lapperierne fortsætter
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000Ønsker om et øget demokrati fra de tidlige år omkring hjemmestyrets opstart er ikke blevet indfriet fuldt ud. Derfor er der et behov for at få kortlagt de problemer, der opstår i et samfund, der forsøger at afskaffe kolonialisme og afhængighed
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. maj 2000For en halv snes år siden havde alle, som ønskede det, mulighed for at tage på rensdyrjagt. Det var en ganske særlig begivenhed, der skabte de bedst mulige forudsætninger for et godt familieliv
Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham
Elisabeth Fensbo
Fredag d. 26. maj 2000Og endeligt vil jeg lige sige til Samo, at man ikke bliver en bedre politiker af at sidde og sove i Folketinget eller Landstinget i årevis. Politik måles på de resultater, man som politiker skaber for den befolkning, man er valgt af.
United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children
Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog
Samo Steenholdt
Fredag d. 19. maj 2000Jo, det skal jeg sige dig frk. Kristensen DU har anklaget alle, lige fra din bedstefar og bedstemor til dem, der lever i dag, hermed er også iberegnet dem, der sidder i landstinget for at være børnemisbrugere.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. maj 2000Med den narkotikalovgivning, vi har, og med samfundets holdning til hashkriminaliteten i øvrigt må vi naturligvis fordømme denne brug af pladsen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. maj 2000Den grønlandske kriminallov giver ikke mulighed for, at vi kan tvinge en forbryder, der voldtager børn og bomber resten af deres liv, til at skaffe sig en tilværelse et andet sted. Men med vore sociale love finder vi det i orden at sende ofrene bort.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. maj 2000»Uge 18« er egentlig en mærkelig institution, en slags buffer, der opsamler og »uskadeliggør« de værste udfald mod status quo. Ugen er med til at legalisere, at politiske initiativer, der virkelig vil gøre noget ved de alkoholrelaterede problemer, udebliver resten af året
Grønlands Statistik
Lørdag d. 15. april 2000Hvis man går efter de laveste priser, så skal folk i bygderne give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.
Tine Pars
Fredag d. 14. april 2000Det skal være forbudt at misrøgte børn i dette land, såvel som i vores egen personlige bevidsthed som i det offentlige systems bevidsthed og moral.
Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 14. april 2000Men den seneste omtale i den trykte presse om de omsorgssvigtede børn gør virkeligt ondt at læse. Man bliver så vred og harm over de forældre, der behandler deres børn så groft.
Else Løvstrøm
Torsdag d. 13. april 2000De er her kun for få år, og de har ingen ønsker eller visioner om at have en fremtid i landet. Derfor skal de ikke have grønlandskundervisning og dermed heller ingen berettigelse til at få uddannelsesstøtte fra landet!
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. marts 2000Og når de så ligger der og roder, hjælpeløse af druk, ruller ungerne dem, fordeler pengene imellem sig og bruger dem i småportioner til lightergas, kiks og småkager, hvorefter de kan være væk i dagevis uden at nogen savner dem.
Gladys Kreutzmann
Karen Heilmann
Torsdag d. 30. marts 2000Politikerne gav under landstingssamlingen ikke meget håb til børnene. Man må konstatere, at »Børneåret år 2000« blæser i vinden, og at det politiske ansvar for Børns Vilkår ikke har nogen politisk prioritet.
Juaanna Platou
Tirsdag d. 28. marts 2000Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt!
Christian Tidemand
Fredag d. 24. marts 2000I hele Grønland var der 11.631 grønlandske og 272 danske indbyggere i 1901.
Finn Lynge
Fredag d. 17. marts 2000Hvordan i alverden skal de almindelige vælgere nogensinde få en fornemmelse af, hvad der her ligger på Landstingets og landsstyrets bord, sålænge vore to landsdækkende aviser er så provinsielle som de er?
Landstingets formandskab
Mandag d. 14. februar 2000Netop for tiden hører vi og tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande, som vi kritiserer.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. februar 2000Det er selvfølgelig en falliterklæring og formynderisk, at man er nødt til at indføre forbud. Men vi kan ikke blive ved med at se på den meningsløse psykiske og fysiske vold og de forfærdelige konsekvenser det har for kvinder og børn.
Anonym
Fredag d. 4. februar 2000Jeg troede, at det var min skyld, når min mor havde fået så mange bank, at hun lå fuldstændig bevidstløs i flere timer. Jeg har tit troet, at hun simpelthen var død, fordi der kunne være så meget blod, afrevet hår og tøj.
Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 28. januar 2000Men inderst inde ved jeg godt med mig selv, at der ved hver børnetilskuds-udbetaling render børn rundt på gaden og må passe sig selv, fordi deres forældre har drukket pengene op. Og når de endelig kommer hjem, risikerer de at møde en gennemtæsket mor, eller at der stadig er et drikkegilde i gang.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. januar 2000Undertiden ringer børn til politiet for at få hjælp til at neutralisere deres rasende og slåssende forældre. Der er selvmord, bevidstløse mennesker i vejkanten, vold, drabsforsøg, undertiden drab - og i alle tilfælde menneskelig fornedrelse af aller værste slags. Og altid er der tale om en nærmest sindssyg beruselse, der skaber total ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed.
Olga Poulsen
Fredag d. 14. januar 2000I disse år råber vi højt om, at vi skal udvikle et identitetsmæssigt og åndeligt stærkt samfund, og vort sprog er det vigtigste redskab i denne sag.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. december 1999Vi opfatter det som en privat sag, hvad der foregår bag hjemmets vægge, og derfor blander vi os først, når børn misrøgtes, og det har stået på længe.
Peter Brix Adsersen
Fredag d. 10. december 1999Det kupagtige forslag om, at sproget i Landstinget skal være grønlandsk, er for mig at se et led i en beslutningsproces hen imod etnisk favorisering.
Hans Peter Poulsen
Tirsdag d. 7. december 1999Det der afgør om vi fortsætter eller ikke fortsætter med uddannelsen er afhængig af den vejledning som vi har fået eller vi ikke har fået gennem vores opdragelse ...
Sten Egede Hegelund
Lørdag d. 4. december 1999Livet er jo ikke kun dansen på røde roser - nuannaakalaaginnarluni inuusoqarsinnaanngilaq!!!!
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. november 1999Der skal satses stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. november 1999Vi bilder os nemlig stadig ind, at pædagogik er en medfødt grønlandsk egenskab, og at de grønlandske børn får så megen kærlighed, at den hellige grav er vel forvaret. Men sådan er det ikke.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. oktober 1999Det minder i allerhøjeste grad om nazisternes syn på jøderne i Tyskland før anden verdenskrig. Vi har tværtimod brug for at bruge alle gode ressourcer i samfundet for landets udvikling.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. september 199920-30 procent af de børn, der møder op til deres første glade skoledag ... er ikke modne nok, ikke stimulerede hjemmefra, mangler sprog og begreber, som er en forudsætning for at starte et skoleforløb.
DR Nyheder Online
Fredag d. 17. september 1999Det grønlandske retsvæsen bliver kaldt verdens mest humane retssystem, fordi det i hovedreglen er ganske almindelige borgere, der dømmer andre borgere, som er anklaget for en strafbar handling. Og målet med den grønlandske kriminallov er først og fremmest at bringe kriminelle på ret kurs, ikke at hævne en forbrydelse. Politikere og embedsmænd fra Australien og Canada kommer rejsende til Grønland for at få inspiration til reformer i deres retsvæsen. Men nu skal det grønlandske retssystem laves om.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Fredag d. 17. september 1999Landsstyrets overordnede mediepolitiske mål er ... at sikre et alsidigt medieudbud for herigennem at tilgodese borgernes ytrings- og informationsfrihed som en væsentlig forudsætning for demokratiet
Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.
Danmarks Radio
Torsdag d. 26. august 1999Formanden for Børns Vilkår sammenligner mange grønlandske børns hverdag med forhold i den tredje verden. Udover at hvert 5. grønlandske barn udsættes for sexovergreb, lider mange også af sult og underernæring.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. august 1999Og både i Tasiilaq og i Nuuk er ofrer og øjenvidner bange for at fortælle, hvad de ved. De er bange for at blive yderligere lemlæstet. De ønsker ikke at udsætte sig for fare og lader hellere voldsmændene gå fri.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. august 1999Og hvis jeres forældre forstår, hvad det handler om henne i skolen, så kan de bedre bakke jer op derhjemme. Så vil de for eksempel kunne forstå, at I om et par år skal have både ro og plads til hjemmearbejdet. Der er ingen - selv ikke de aller bedste - der kan lave lektier, hvis der er larm og spektakel derhjemme, og hvis der ikke er et sted at sidde med hjemmearbejdet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. august 1999I et land med arbejdsløshed, ekstrem boligmangel, et åbentstående alkoholproblem, udbredt voldsmentalitet og et tabubelagt sexmisbrug af børn er det vanskeligt at skabe et nært og trygt miljø for børnene. Det er jo forældrene, der er børnenes problem nummer 1.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.
Fatuma Ali
Fredag d. 23. juli 1999I 1998 har Qaanaaq kommune fået 8,4 millioner kroner i skatteindtægter, mens KNI samme år har solgt alkohol i vores kommune for 14,3 millioner kroner. (Der bor 800 mennesker i Qaanaaq og bygderne)
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 24. juni 1999Tænk at efterlade fire tomme tønder med noget affald på en tilfrossen sø inde bag Isortoq. - Hvis affaldet var blevet smidt på lossepladsen midt i bygden Isortoq, så var der ingen som havde set det, endsige gidet skrive om det, eller tale om det, eller - for så vidt angår miljødirektoratet og de kommunale myndigheder - gidet reagere på det
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. juni 1999Disse 5 glade børn i Niaqornaarsuk skal give 43% mere for deres Kellogs Frosties Corn Flakes, end deres fætre og kusiner i Nuuk
Christian Tidemand
Fredag d. 28. maj 1999Det nytter ikke den ene dag af ville lege stor international statsmand for den næste dag at påstå, at ude fra kommende kriterier for dit og dat underminerer grønlandsk kulturliv. Det runger hult og uovervejet og vidner om vigende dømmekraft.
Hans S. Nielsen
Torsdag d. 27. maj 1999Så kan man råbe dum dansker efter mig, og jeg kan råbe dum grønlænder og medens vi gør det, tager unge mennesker deres eget liv, børnene får færre og færre lærere, og hjem opløses i druk og vold. Er det prisen, vi er villige til at betale for at importere en udvikling fra Danmark eller er der andre muligheder? Jeg er faktisk så naiv, at jeg virkelig tror, at de der grønlandske rødder findes.
Jens Brønden
Torsdag d. 20. maj 1999Dit eksempel med TV-programmerne har intet at gøre med, at vi ikke ville bringe de grønlandske programmer. Men der havde tidligere været store problemer med at få hele den grønlandske version fra KNR inden avisens deadline. Undertegnede var desværre ikke klar over, at det forhold var ændret, og at vi igennem længere tid havde haft mulighed for at bringe det grønlandske program.
Thue Christiansen
Torsdag d. 20. maj 1999Jeg svarede hende forstående og fortalte hende, at vore »egne« aviser tit omtaler herboende som drukkenbolte, selvmordere, mordere med folkevalgte med trang til misbrug af offentlige midler og for fuldstændighedens skyld fortalte jeg hende at begge avisers redaktører ikke er grønlændere uden kendskab til det grønlandske sprog.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. maj 1999Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 21. marts 1999"Kulturelle Verdener" er sådan et fund. En lille beskeden, velskrevet bog, der behændigt kaster dine tanker op i luften og ryster dem lidt. Når de daler ned igen, så lægger de sig i nye mønstre - der bliver ting du for eftertiden tænker over på en ny måde.
Agnethe Davidsen
Fredag d. 19. marts 1999Nuup Kommunea har de seneste år sat turbo på boligbyggeriet, netop fordi vi erkender, det er et stort problem, som skal løses. I de kommende tre år vil kommunen bygge 238 nye boliger, foruden de boliger, som vil blive bygget af private. Vi har igangsat et stort byggemodningsprogram, netop for at de private også skal få mulighed for at bygge boliger.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. marts 1999Hvordan kan man dog opfordre byens borgere til at konkurrere om at sætte unger i verden med de fremtidsudsigter? Unger, der ikke får et ben til jorden i fremtidens planlægning. Og det på trods af det kendte politiske slagord om, at børn og unge er Grønlands fremtid!!!
Torben Jensen
Fredag d. 12. marts 1999Jeg må indrømme at, jeg endnu ikke har vænnet mig til den måde som mange grønlændere omgås våben på - for eksempel går næsten alle med deres våben lukket. Dvs. man kan ikke se om våbnet er ladt. Mange vedligeholder ikke sine våben med deraf følgende sikkerhedsrisiko for sig selv og omgivelserne.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Fredag d. 12. marts 1999Hvornår bliver vi grønlændere voksne og kigger os selv i spejlet og tager ansvar for vores hverdag og vores natur - i stedet for, at "det er de andre".
Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 13. januar 1999Måske er det ikke altid praktisk, men det er alligevel meget værdifuldt for Grønland at have et eget nationalsprog, som er modersmål for langt den største del af befolkningen. Sammen med inuitkulturen har det den største betydning for den nationale identitet
Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.
Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 17. september 1998Er vi i disse år i gang med at skabe betingelserne for, at fremtidige generationer i det grønlandske samfund også skal hærges af massive sociale problemer, fordi vi taber en alt for stor gruppe til et liv, der åbenbart ikke er værd at leve? Det bør være det vigtigste spørgsmål og svaret blæser for tiden i vinden.
Pâviâraq Heilmann
Torsdag d. 20. august 1998Ombudsmandssagen endte med, at der med henvisning til lov om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt lov om naturfredning, diskriminationsloven og konventioner herom ikke har været lovhjemmel til 3-årsreglen, som fandtes i en bekendtgørelse om fredning af og jagt på rensdyr i 1996.
Johan Lund Olsen
Torsdag d. 20. august 1998I stedet ser vi en praksis de forskellige steder, der bevirker; at en familie bestående af to voksne og to børn får tildelt hele tre rensdyrlicenser - ét til hver af forældrene samt til barnet, da denne ligeledes kan ansøge om en licens, at et andet ægtepar på andet år hver især ligeledes får det glade budskab at måtte skyde to rener, at en nyankommen også får tildelt et på trods af manglende våbenerfaring og som slet ingen jagterfaring har i sit eget hjemland, før han nu får mulighed for at stresse rensdyrbestanden heroppe
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 19. august 1998Specielt er ønsket om på forhånd at udelukke danskere fra jagten de første par år udtryk for en skidt moral. Paaviaaraq har fundet et pænt ord for det. Han kalder det nationaldiskrimination, mens andre kunne finde på at kalde det racisme.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. august 1998FØRST OG FREMMEST er rensdyrjagten dog en oplevelse, og erhvervsjægernes fortrinsstilling er på den baggrund ikke rimelig. Kulturelt har alle krav på lige adgang til jagten, og forskelsbehandlingen af borgerne er en af årsagerne til den megen utilfredshed med fordelingen af dyr.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. august 1998Og hvorfor er det først efter fjorten dages fravær, at jeg for mit eget vedkommende lægger særligt mærke til denne stribe hændelser?
Steen Rasmussen
Onsdag d. 12. august 1998Fremfor alt vil jeg gerne pointere, at det er for dårligt, at der er så mange der har modtaget et ekstra rensdyr og så mange der slet ikke for lov til at skyde et! Jeg har talt op til 24 personer som må skyde to rensdyr, 24 ekstra-glade personer - men i bund og grund egoister, siden de kunne finde på at skrive sig på igen efter allerede at have modtaget en licens for et rensdyr.
Sidsel Hansen
Lørdag d. 1. august 1998Jeg føler, at vi alle fra Grønlands side var skuffede over planlægningen og deltagelsen af de grønlandske ledere. Turen var fra Grønlands side arrangeret af Sorlak. Vi så ikke meget til dem, da de trods vores aldeles udmærkede hotel, flyttede til et andet (og dyrere) hotel. Endvidere kunne de åbenbart ikke køre i bus som os andre, men skulle absolut leje deres egen private bil.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. juli 1998Vi har i alt for mange år bildt os selv ind, at det er synd for vore unge, når de skal rejse væk fra os for at tage en uddannelse. Det er en proces, de skal igennem for at klare sig selv. Og det må være den fornemste opgave for forældre at støtte en sådan frigørelse.
Josef Korneliussen
Tirsdag d. 14. juli 1998Vi har alle behov for kommunikation med hinanden og med omverdenen. Og nu da finansieringsmulighederne er til stede, bør Tele og vore politikere ikke være tilbageholdne med at åbne op for kommunikationsmulighederne. Her vil ungdommen og den opvoksende ungdom konstatere, at sprogbeherskelse enten på nordisk eller på engelsk er en absolut nødvendighed i den globale landsby. En kommunikation sprogene imellem med hjælp af tolke og andre oversættere vil være vejen til svækkelse af vort eget sprog. Og det gør det i dag.
Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag
Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.
Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.
Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.
Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative
Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.
Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.
Anne Knudsen
Onsdag d. 24. september 1997De indfødte folk har fået et nyt problem - naturparkerne.
Anne Knudsen
Onsdag d. 24. september 1997Fordrivelse. Tanzanias regering vil afblæse DANIDAs maasai-projekt og tilbagekalde maasaiernes lovsikrede rettigheder til Ngorongoros græssletter. Der skal være naturpark...
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 23. juni 1997Forbillederne er ikke mere storfangeren, men nu ofte førtidspensionerede alkoholikere, og deres forsmåede stolthed vender sig undertiden mod dem selv og andre. Og det dør de af. Dem selv eller andre.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996Bortset fra jernmeteoritterne fra Savissivik og templet fra Ægypten og nogle få andre uforgængelige ting, så eksisterer mange af disse sjældne ting kun idag, fordi de i sin tid blev samlet ind og bragt bort til europæske og amerikanske museer
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 9. september 1996Indtægterne fra skiltereklamer skal tilfalde Mediefonden, der så for første gang får en fast indtægtskilde til at opfylde fondens formål: økonomisk støtte til udgivelse af bøger, tidsskrifter og blade på grønlandsk, økonomisk støtte til film- og videoproduktion med videre..
Anne Knudsen
Tirsdag d. 14. maj 1996TILBAGESKRIDTET består i, at kulturen nu optræder som reduktionistisk forklaring. Kulturen er blevet en slagsblackbox,hvori ubegribelige, men altså kulturelle, årsager gærer og bobler for undertiden at spy deres resultater ud over kulturens bærere og deres ulykkelige naboer. Aha, siger vi: Kultur!